Er chokolade giftigt for hunde?
Svaret er ja, chokolade er giftigt for hunde. Selvom indtagelse sjældent ender fatalt, kan chokolade lede til betydelige symptomer hos hundene.
Chokolade – særligt mørk chokolade indeholder stoffet theobromin og koffein. Begge indholdsstoffer bliver brugt medicinsk til fx at stimulere hjertet, udvide blodkar og som diuretika (urinfremmende), men hunde kan ikke omsætte theobromim på samme måde som mennesker kan og det er derfor hunde er særligt følsomme.
Hvor meget chokolade kan en hund spise før det er giftigt?
Indholdet af theobromin er lige så forskelligt som alle de slags chokolader der findes.
Det mørke og bittre chokolade indeholder mest theobromin og dernæst mælkechokolade.
Hvid chokolade indeholder meget små mængder theobromin og er derfor ikke til fare for din hund med mindre meget store mængder er indtaget.
Hvor meget chokolade din hund kan tåle at spise afhænger af typen af chokolade.
Det er derfor vigtigt at gemme emballagen og tage kontakt til en dyrlæge så hurtigt som muligt. Dyrlægen vil ved din hjælp regne ud hvor meget theobromin din hund cirka har indtaget.
Symptomer
De kliniske tegn på forgiftning med chokolade kan debutere timer efter indtagelse og varigheden kan være flere dage.
Symptomer på chokoladeforgiftning kan være:
- Opkast
- Kvalme
- Diarre
- Øget tørst
- Halsen
- Uro
- Store og hyppige urineringer
- Øget hjertefrekvens
I svære tilfælde ses der symptomer som
- Rystelser
- Kramper
- Hjertestop
Hvis du mistænker at din hund har indtaget chokolade bør du kontakte din dyrlæge med det samme.
Book en tid her: https://ivet.dk/pages/book-tid/